1. Hva driver du med for tiden?
- Jeg arbejder som førsteamanuensis på Sosialantropologisk institutt ved UiO og har i en lang periode haft mange administrative opgaver og en del undervisning og vejledning i tillæg. Så i det store og hele er det det jeg har drevet med en god stund. Nu har jeg imidlertid fået lidt mere tid også til forskningen, og den bruger jeg til at færdiggøre en kort monografi med Jostein Jakobsen på SUM om hindunasjonalisme og «storfeets politiske økonomi», som vi kalder det. Vi satser på at komme i mål til sommer, men om vi får det til er nok et åbent spørgsmål.
2. Hva gjorde deg interessert i Asia?
Som så mange andre på den tid tog jeg på rejse rundt i verden efter at have fuldført gymnasiet. Det første stop på rejsen var Indien. Det var min første rejse udenfor Europa, og det var noget af et chok for en dreng fra den danske provins som ikke havde set noget særlig af den store verden før. Da jeg rejste fra Indien igjen efter halvanden måneds tid – og videre til Thailand – var jeg ganske sikker på at jeg aldrig ville komme tilbage! Et par år senere begyndte jeg så at studere antropologi i København. Der var jeg så heldig at instituttet tilbød et kursus med fokus på Indien, undervist af Stig Toft Madsen. Jeg anser det stadig som det bedste kursus jeg nogensiden har haft, og det gjorde Indien antropologisk interessant og intenst relevant på en meget overbevisende måde. Så da jeg skulle gøre feltarbejde i forbindelse med min mastergrad i starten af 2000-tallet besluttede jeg mig for at rejse tilbage til Indien igen. Og så endte jeg op som Indien-forsker.
3. Hvor lenge har du jobbet med/i regionen og i hvilke land?
Professionelt set siden 2003 hvor jeg tilbragte et halvt års tid i Vestbengalen. Så det er nok så præcis 20 år. Hvad angår forskning arbejder jeg udelukkende med Indien men, som Guro Samuelsen sagde i denne spalte for en stund siden, så er Indien jo at regne for et kontinent i sig selv! Jeg arbejdede mange år i Vestbengalen, men besluttede rundt 2014 at jeg ville flytte lidt på mig, og begyndte da at arbejde med og skrive om Goa. Det var, på mange måder, som at begynde at arbejde med et helt andet land – sprogligt, kulturelt, historisk, kulinarisk, osv. Så er jeg i tillæg så heldig at jeg sidder i redaktionen på et par internationale tidsskrifter som har Asien som fokus, så derigennem følger jeg med på hvad som rører sig i resten af regionen som bedst jeg kan.
4. Hva er for deg det mest interessante som skjer i Asia om dagen og hva burde man følge ekstra med på fremover?
Jeg er mere end almindelig interesseret i politik, og fra det perspektiv er det ikke vanskelig at pege på en eller flere udviklinger som fortjener vores opmærksomhed. Her i blandt den autoritære vending i mange asiatiske lande, inklusiv i Indien. Men ingenting varer evigt i politik, ikke en gang autoritære regimer. Så for min del er noget af det mest interessante at følge med på de forskellige politiske modkræfter og strømninger som rører sig, og de nye og mer demokratiske politiske alternativer som folk forsøger at formulere og få gennemslag for. Her sker der mere end vi måske tror, og her er der meget at lære af.
5. Hva har gått under radaren i det norske nyhetsbildet i det siste?
Ganske meget, for at være ærlig. Norske medier har stort fokus på Kina, noget som i og for sig er helt forståelig. Men ellers får de fleste land i Asien nok mest opmærksomhed enten når der er et vigtigt valg, eller en eller anden form for dramatisk politisk eller økonomisk krise. Dermed bliver dækningen ganske sporadisk og fragmenteret. Og så må jeg sige, at den tragiske situation i Myanmar fortjener at blive løftet meget mere tydelig frem. Men der er også lyspunkter. Selv arbejder jeg som sagt med Indien, og her synes jeg flere norske medier er blevet betragtelig bedre til at følge med. For ti år siden fik Indien meget lidt plads i norske medier, og de historier som blev taget opp handlede stort set enten om konflikt, kaos eller (for oss) rare kulturelle kuriøsiteter. I dag får Indien lidt mere plads; flere vigtige sager bliver taget op; dækningen er blevet mere kritisk; og i al fald nogen journalister og medier interesserer sig for den autoritære vending som landet gennemgår. Der er god grund til det. Indien er trods alt formelt set verdens største demokrati. Indiens videre vejvalg har derfor store konsekvenser for demokratiets samlede tilstand på globalt niveau.